Yderligere 8 smittede i Billund kommune


Den seneste uge er der konstateret 29 nye smittede i Billund kommune. Dermed er antallet steget væsentlig siden de 21 tilfælde i går.

Det betyder at Billund kommune igen blevet dyb-orange i Statens Serum Instituts system. Vi ligger nemlig nu på et incidenstal på 109,1.

Det stigende smittetal har fået Billund kommune til at sende bud efter regionens testbil igen. Det er tilsyneladende mest i Billund, der er behov for test, da bilen kun holder her mandag og tirsdag i næste uge.

På landsplan er der det seneste døgn konstateret 1037 nye smittede. Det bringer det samlede antal coronasmittede i Danmark siden pandemien brød ud op på lige præcis 60.000 tilfælde.