Efter 37 år ser Billund bæk dagens lys

Foto: Billund kommune


Der er musik, kage og festivitas, når Billund kommune på lørdag den 9. november inviterer til indvielsen af den nu fritlagte Billund bæk. (Se programmet i linket)

Efter bækken i 1982 blev rørlagt, har den nu set dagens lys igen. Det første af bækken kom frem i forbindelse med byggeriet af LEGO House, men det var først i april 2018, at byrådet besluttede at resten af bækken skulle fritlægges.

Det kom i forbindelse med at Butikstorvet øst for LEGO House blev revet ned. Det har medført at bækken nu er fritlagt henover Hans Jensensvej, hvor der nu er bygget en bro og et flot rekreativt område, som er til glæde for borgere og gæster i Billund.

Der kommer til at være tale fra borgmester Ib Kristensen, og LEGOLAND Billund garden kommer også forbi. I Billund Centeret vil man også kunne bygge sit eget lille fyrskib, og derefter kan man sende det afsted på en frilagt Billund bæk.