Fem lokale skoler ligger over det forventede

Modelfoto


Fem af skolerne i Billund kommune holder sig over nullet i den seneste opgørelse fra CEPOS om skolernes undervisningseffekt. Altså hvor gode skolerne er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund.

De fem i Billund kommune, der er bedst til at løfte eleverne fagligt er Sdr. Omme og Vorbasse skoler med 0,3 point, mens BillundSkolen og Filskov Friskole ligger på 0,2. Grindsted Privatskole ligger 0,1 over den karakter der var forventet af eleverne.

Hejnsvig Skole og Lynghedeskolen rammer det forventede, mens Vestre Skole og Tronsø Efterskole og Fri Fagskole ligger under det forventede med henholdsvis  -0,1 og -0,7.