GSK Liga melder klar til den kommende sæson

Foto: René Lind Gammelmark


Næste onsdag indledes den nye sæson i landets bedste speedwayrække. Her skal de lokale helte fra GSK liga en tur til Varde Motor Arena til et møde med Region Varde Elitesport.

I dag blev truppen til den kommende sæson så præsenteret på Grindsted Speedway Center på Blåbjergvej.

Truppen til den kommende sæson ser således ud:

A – Kenneth Bjerre
B – Nicolaj Busk Jacobsen
B – Patrick Hansen
B – Krystian Pieszczek
B – Mateusz Tonder
C – Kevin Juhl
C – Lukas Fienhage
D – Emil Pørtner
D – Rune Thorst

Hos GSK Liga er der stor tilfredshed med sammensætningen af årets hold, der skal kæmpe for guld til Grindsted.

– Op til den nye sæson har vi samlet et homogent og spændende hold, der ikke blot er formet ud fra et højt sportsligt ambitionsniveau, men også ud fra klubbens grundlæggende værdier om at vi i fællesskab vil udvikle kørerne og klubben til at tage et skridt op af rangstigen. Efter en tilfredsstillende sæson for os, hvor Grindsted vandt 5 ud af 7 matcher i grundserien, og sluttede nr.3 i grundserien har der ikke været noget belæg for at skifte voldsomt ud i truppen. Kørerne har vist loyalitet overfor klubben, og vi er stærkt overbevist om at vi har den rigtige trup, til at køre med i toppen af ligaen, lyder det fra GSK Liga.