– Vi kan komme på nok så mange kurser, men vi kan ikke gøre det optimalt uden flere øjne. Sådan opsummerer en af skolelederne i Bilund kommune indsatsen med inklusion.
Det fortæller en ny rapport om inklusion i Billund kommune, som Børne- og Kulturudvalget bestilte sidste forår. Evalueringen, der er udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er nu færdig og den 124 siders lange rapport giver et klart indblik i, hvordan lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og elever oplever indsatsen på inklusionsområdet i Billund Kommune.
Fagligheden på inklusionsområdet i Billund kommune er høj. Måske fordi kommunen har arbejdet med inklusion siden 2003 – altså længe inden lovændringen i 2012. Således ligger inklusionsgraden i Billund på 98 pct. – et godt stykke over statens målsætning om, at 96 pct. af alle elever på landsplan skal inkluderes i et almenundervisningstilbud.
Mens evalueringen blandt andet anbefaler, at Billund Kommune prioriterer fagligheden for alle elever, så elever med særlige behov også udvikler sig fagligt, så meget de kan, så anbefales det også at der skabes rummelige klasser, flere voksne i klasserne og muligheder for at udøve undervisningsdifferentiering – f. eks. ved hjælp af holddeling. Og dér begynder det at lugte af, at der skal tilføres området langt flere ressourcer end i dag.
– Ledelserne savner større politisk anerkendelse af, at det koster at lave fleksible læringsmiljøer. De savner en ressourcepulje med ekstra timer til de børn, der f. eks. kommer ind midt i skoleåret og har behov for hjælp. Derudover peger de på nødvendigheden af at kunne indsætte flere ressourcer i klasserne, fx tolærerordninger i indskolingen, står der at læse i rapporten.
Her kan man også læse at lærerne og pædagogerne deler oplevelsen af ressourceknaphed.
– Når jeg bare lige hører ordet ”inklusion”, så tænker jeg, at det er lidt en pæn måde at sige ”spareøvelse”. Eller at det er endnu en på den der lange række af pædagogiske begreber, man har kli-stret hen over en eller anden spareøvelse. Altså, jeg synes alt for tit, at vi mangler ressourcer. Der kan sagtens være et pædagogisk sigte, som også er fornuftigt, men så skal der være nogle flere ressourcer, end jeg oplever, der er, fortæller en af lærerne i et interview med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
For selvom skolerne i Billund kommune har fået penge med til inklusionsarbejdet, så er det ifølge rapporten uoverskueligt for lærerne, hvad der reelt set er at gøre godt med, fordi der samtidig har været generelle besparelser på skoleområdet.
Om rapporten siger formanden for Børne- og Kulturudvalget, Klara Lyskjær Noer:
– Som Børnenes Hovedstad vil vi det allerbedste, og vi vil udvikle ud fra en viden om, hvad der virker. Vi skal blive bedre til at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Med denne rapport har vi et godt udgangspunkt for dialog og politiske diskussioner, som i sidste ende kan udmønte sig i beslutninger, der bringer os op på et nyt niveau med inklusionen, siger Klara Lyskjær Noer (V).
