Krebs, Helmig og Dizzy i Gryden 2019

Dizzy Mizz Lizzy står i 2019 for første gang på scenen i Gryden i Grindsted. PR-foto


Musik i Gryden er nu klar med navnene til næste års festival i Grindsted.

Lørdag den 3. august kan publikum glæde sig til at møde Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, Jacob Dinesen, Sko/Torp, Hugo Helmig og Poul Krebs med Venner, der leverer musikken til kommunens største havefest.

Fem af navnene får deres debut i Gryden, mens Poul Krebs vender tilbage for første gang siden 2016.

– Vi er meget stolte af programmet og af de stærke navne, som vi får til festivalen, hvor vi igen har valgt at præsentere hele musikprogrammet på en gang, siger Kurt Holm fra koncertudvalget.

Billetsalget starter den 1. december og som altid sættes de første 2.500 billetter til salg til 475 kroner plus gebyr, og når de er solgt, hæves prisen til 575 kroner plus gebyr. Billetterne kan købes via www.musikigryden.dk  eller i Kvickly i Grindsted