Lokal håndværker skal bygge ny forstanderbolig

Skitse fra Kloden Arkitekterne


Den nye forstanderbolig ved Grindsted Landbrugsskole skal opføres af NK Jensen Byg i Nollund. Det blev afgjort ved en indbudt tilbudsgivning for nylig.

– Det er en stor og god opgave for os – både fordi det er en totalentreprise og fordi den ligger så tæt på os, siger indehaver af NK Jensen Byg, Niels Jensen.

Hvis byggetilladelsen kommer i hus, igangsættes byggeriet allerede i næste uge.

Den samlede pris for Landbrugsskolens nye forstanderbolig, der er tegnet af arkitektfirmaet KLODEN i Grindsted, kommer til at ligge lidt over 2 mio.

 

Foto: Skitsetegning fra arkitektfirmaet KLODEN, Grindsted