Lokalt designet slipsenål til Stig Rossen


Når Stig Rossen synger på Billund Friluftsscene den 7. juni i forbindelse med Byens Fest, får han overrakt en gave fra arrangørerne.

Det er i forbindelse med den efterhånden traditionsrige friluftsgudstjeneste i Anlægget, at Stig Rossen synger nogle sange i anledningen af, at han er ambassadør for Scleroseforeningen. Det er da også i den forbindelse, han får en gave fra Billund Friluft. Således er gaven nemlig en slipsenål, designet af den lokale smykke-designer, Remmert A. Houmann-Drijver, som håndfremstiller nålene for Scleroseforeningen.

Det var for øvrigt Remmert der også fremstillede smykket til Dronning Margrethe og Prins Henrik ved deres besøg i Billund.