Nicolai Højgaard vinder igen Hovborg Kro Open

Rasmus Højgaard (tv), Vinder Nicolai Højgaard sammen med sponsor Jørgen Jørgensen Hovborg Kro og Runner up Jacob Jørgensen (th)


Der var tæt kamp om pokalen da Hovborg Kro Open i weekenden blev afviklet på banerne ved Gyttegård Golfklub.

Efter lørdagens kvalifikation havde Aalborgs Hamish Brown lagt sig i front med en samlet score på 132 slag, 8 under banens par. Men et felt på 8 spillere lå indenfor 3 slag efter den førende spiller – heriblandt de lokale tvillinger Nicolai og Rasmus Højgaard.

Der var således lagt op til en spændende finaledag, da jagten på den førende Hamish Brown gik i gang søndag.

Og spændende det blev søndagens finalerunde. Før 17. hul lå 3-4 spillere til at skulle i omspil om pokalen. Men på de sidste huller ville Nicolai Højgaard det anderledes. Med birdie på hul 17 og hul 18 og en finalerunde i 64 slag – 6 under banens par – og en samlet rekordscore på 199 slag – 11 under banens par – henviste han alle andre til de følgende pladser.

Nicolai Højgaard vandt også turneringen i 2016.

Andenpladsen gik til Jacob Jørgensen fra Sønderjyllands Golfklub med en score på 200 slag og 3. pladsen gik til Nicolais tvillingebror Rasmus Højgaard med 201 slag.