Sparekassen fyrer direktør

Den Jyske Sparekasse, Billund. Arkivfoto


Otto Feierskov stopper som direktør i Den Jyske Sparekasse. Det fortæller den lokale sparekasse i en kortfattet pressemeddelelse.

– Bestyrelsen i Den Jyske Sparekasse har desværre set sig nødsaget til at stoppe samarbejdet med direktør Otto Feierskov, står der at læse i meddelelsen.

Fyringen skyldes ifølge Den Jyske Sparekasse samarbejdsvanskeligheder med bestyrelsen.

Således vil sparekassens direktion fremover kun bestå af direktør Claus E. Petersen.