U10 drenge rykkede op i superligaen


Med en 5-1 sejr i den afgørende kamp mod Bredebro, er Grindsteds U10 fodbolddrenge rykket op i landets bedste række for deres årgang, 2009.

Næste sæson skal de talentfulde drenge spille Golden League U10 platin og det betyder mere modstand til holdet, der nu er blandt landets 8 bedste i årgangen.

Det betyder så også længere køreture for forældrene, for i stedet for ture til modstandere som Varde, Ølgod og Esbjerg, skal der i stedet fyldes biler til at møde hold fra Aarhus, Odense og Frederikshavn.

Hvem ved om den næste Kian Hansen skal findes i netop denne trup?