Vaskeægte astronaut gæster LEGOLAND

Samantha Cristoforetti, Andreas Mogensen, Timothy Peak, Thomas Pesquier.


Siden februar har over 2000 elever i 0. – 3. klasse bygget rumhistorier på skoler og science centre i hele landet. Det er sket som led i projektet ”Rumrejsen 2015.”

Ved hjælp af LEGO klodser fra LEGO Education serien ”Story Starter” har elever fra hele landet indsendt, bygget og filmet mere end 200 film med deres bud på, hvordan det ser ud, når den første danske astronaut nogensinde, Andreas Mogensen, lander på Den Internationale Rumstation, ISS, den 1. september i år.

Og på lørdag får finalisterne i konkurrencen sig lidt af en oplevelse i LEGOLAND Billund. Her vil de nemlig møde astronauten selv, når han for sidste gang gæster Danmark, inden han påbegynder sin rejse ud i rummet.

Når vinderen af projektet er fundet, bliver det muligt at få en autograf af Andreas Mogensen, der altså er på vej ud i rummet.

 

Foto: ESA-S