25 års jubilæum med revisorvirksomhed i Billund


Centerrevision Billund holdt i dag 25 års jubilæum

For 25 år siden startede Svend Aage Stolten Revisionsfirmaet Centerrevision, som i dag har 5 ansatte, og en på barsel som kommer tilbage i sidste halvdel af juni 2015.

Da Svend Aage Stolten søgte lokaler i Billund for 25 år siden, var den første indskydelse et mindre kontor på Hovedgaden, bag den nu lukkede City Kiosk. Disse 50 m2 lokaler viste sig dog at være for små, så i stedet blev det inde i det nu nedrevne Rådhuscenter, hvor vi snart finder det nye LEGO House. Den løsning har medført, at Svend Aage Stolten kun har skulle flytte én enkelt gang, til de nuværende lokaler på Åstvej.

Svend Aage har med sine 25 år i Billund skabt et enormt netværk, hvilket i dagens anledning tydeligt kunne ses på deltagerantallet på kontoret i Billund, hvor der var stor tilstrømning af kunder, forretningsforbindelser og venner af huset.