Den 40-årige kvinde, der blev anholdt i Grindsted i går, er sigtet for forsøg på manddrab efter hun onsdag kort før middag stak en politibetjent flere gange med en kniv.
Knivstikkeriet skete i forbindelse med hvad politiet kalder en “politiforretning” på Grønningen i Vestparken i Grindsted.
Det er uvist hvad betjentene skulle på adressen, men faktum er at kvinden trak en kniv og gik til angreb på betjentene, der måtte trække tjenestepistolerne og afgive skud på stedet – uden dog at ramme nogen.
Kvinden er også sigtet for kvalificeret vold ved at have tildelt en anden person et snitsår i fingeren.