Næste etape i Travbyen i Billund er nu åbnet. Det betyder, at 70 nye boliger er gjort tilgængelige for interesserede. Det sker via boligvælgeren lige her.
Boligerne fordeler sig på både leje- og ejerboliger og omfatter 32 lejligheder, 25 rækkehuse, 6 urbane villaer og 7 bokaler. Sidstnævnte er kombination af bolig og erhverv i samme enhed – særligt rettet mod selvstændige og iværksættere eller folk, der vil drive erhverv tæt på hjemmet.
I alt er der 53 lejeboliger og 17 ejerboliger.
Søndag den 1. februar kl. 11.00–13.00 afholdes der åbent hus i Fælleshuset og Projektkontoret i Travbyen.
Her kan interesserede skrive sig op til op til tre boliger. Opskrivningen er ikke først-til-mølle og kræver personligt fremmøde. Efterfølgende får de interesserede besked om, hvorvidt en bolig kan reserveres.
Travbyen melder, at boligerne i den nye bydel ikke kan købes med henblik på udlejning.


