Advarsel om franarring af kontornumre og koder

Arkivfoto


Sydøstjyllands politi advarer om, at borgere stadig ringes op af personer, der udgiver sig for at være ansat hos Microsoft.

Senest blev en mand fra Vejle området kontaktet den 22. februar, og det lykkedes at franarre kontonummer og koder til hans bankkonto. Efterfølgende kunne manden konstatere, at der var hævet knap 4.000 kr. fra hans konto.

Politiet bliver jævnligt kontaktet af borgere, der har været udsat for lignende, hvorfor der igen advares mod disse bedragere.