Anni på takkevisit hos Dronningen

Privatfoto


Mandag formiddag besøgte det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Krogager Hendes Majestæt Dronningen for at sige tak for det Ridderkors, som Anni modtog tilbage i efteråret 2021.

Her blev Anni Matthiesen udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen af Hendes Majestæt Dronningen for sine ti års tjeneste som folketingsmedlem og repræsentant for sit sydjyske ophav.

– Jeg er meget taknemmelig for mine nu mere end ti år som repræsentant i Folketinget for mit syd- og sønderjyske ophav, som også den dag i dag er mit hjem. Jeg fortsætter med glæde kampen i de kommende år, siger Anni Matthiesen.