En ambulance måtte i morges kaldes til Børnenes Univers på Engdraget i Billund, da der var sket et uheld i forbindelse med byggeriet af den nye børnehave.
En kæde på en kran sprang og ramte en håndværker i brystkassen. Han modtog behandling på stedet og kunne selv gå hen til ambulancen. Han blev dog taget med på sygehuset, hvor han befinder sig nu.
Som det er sædvane ved arbejdsulykker, skal Arbejdstilsynet nu ind på pladsen og undersøge årsagen til uheldet.