Betalingsparkering på vej i Billund

Sådan kommer p-huset og den tilhørende arkade til at tage sig ud set fra Hovedgaden. Foto: Visualisering/Billund Kommune


Når Billunds nye p-hus står færdigt omkring julen 2016, indføres der betalingsparkering i huset. Det fortalte Jesper Vilstrup fra LEGO House på et orienteringsmøde med Billund Handelsforening i går.

Det nye p-hus forbindes med LEGO House via en arkade, som opføres dér hvor Citykiosken på Hovedgaden netop er blevet revet ned. Arkaden kommer til at huse 3 forretninger, hvoraf den ene bliver Hovedgadens blomsterforretning, der også er under nedrivning. På 1. og 2. sal bliver der kontorer og beboelse.

I parkeringshuset vil der blive plads til 365 biler og der indføres altså betalingsparkering.

Det kommende p-hus med arkaden længst ude til venstre. Foto: Illustration fra Ravn Arkitekter
Det kommende p-hus med arkaden længst ude til venstre. Foto: Illustration fra Ravn Arkitekter