Billund Kommune søger nye kræfter til Frivilligrådet

Billund Kommune åbner nu for indstillinger til det kommende Frivilligråd, som skal sidde i perioden 2026-2029. Kommunen inviterer alle frivillige sociale foreninger og lokale indsatser til at pege på kandidater, der vil være med til at styrke og udvikle det sociale frivillige arbejde i kommunen.

Frivilligrådet fungerer som talerør for foreningerne og rådgiver kommunen i bl.a. fordelingen af midler, der understøtter det frivillige sociale arbejde. Rådet kommer til at bestå af ni medlemmer og tre suppleanter.

Foreninger kan indstille kandidater via kommunens hjemmeside senest 11. januar 2026.