Billund Lufthavn søger Loungevært til King Amlet Lounge

Har du lyst til at mærke den helt særlige Billund-ånd og blive en del af en fantastisk arbejdsplads? Motiveres du af en travl hverdag, hvor samarbejde, service og gæsteoplevelser er i højsædet? Så er du måske vores nye loungevært i King Amlet Lounge.

Vi søger en udadvendt og serviceminded kollega, der vil være med til at sikre gæsteoplevelser på højt niveau i vores lounge.

Stillingen er midlertidig med opstart d. 1. maj 2026 og med ansættelse frem til oktober 2026.

Dine arbejdsopgaver

Service er et nøgleord for os – og du bliver en vigtig ambassadør for loungen.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Byde gæster – både danske og internationale – velkommen
  • Registrere besøg og guide gæster korrekt
  • Sikre, at loungens ydelser leveres professionelt og med høj kvalitet
  • Klargøre og opfylde buffet samt sørge for forfriskninger
  • Varetage lettere rengøringsopgaver
  • Afrydde og håndtere opvask

Du skal kunne bevare overblikket og det gode humør – uanset om der er stille eller travlt.

Vi forventer, at du:

  • Har et positivt mindset og trives med at gå forrest
  • Er imødekommende, fleksibel og har let til smil
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Taler og skriver minimum dansk og engelsk (flere sprog er en fordel)
  • Er fortrolig med brug af Outlook og øvrige IT-værktøjer
  • Gerne har erfaring fra service- eller luftfartsbranchen (fx som tjener)

Stillingen er fysisk krævende, da du står og går meget i løbet af arbejdsdagen.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse på 25 eller 30 timer i gennemsnit pr. uge
  • En spændende og varieret hverdag i et engageret og kompetent team

Som medarbejder i Billund Lufthavn får du desuden en attraktiv lønpakke med bl.a.:

  • Pension
  • Sundhedsforsikring
  • Betalte pauser
  • Kantineordning
  • En aktiv personaleforening

King Amlet Lounge er en del af Food & Beverage og beskæftiger 25 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at give vores gæster en førsteklasses oplevelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsleder Birgitte Bonde på bba@bll.dk.

Rekrutteringsprocessen

Da vi evaluerer ansøgningerne løbende, opfordres du til at sende din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Når du sender din ansøgning, vil du blive bedt om at besvare et par korte spørgsmål på video – så vi kan lære dig lidt bedre at kende.

Vi glæder os til at få dig med ombord og til at dele vores unikke arbejdsplads med dig.