Brandfolkene fra TrekantBrand station Grindsted måtte ved halv ti-tiden i aftes rykke ud til melding om ild i tørretumbler. Det skriver Netavisen Grindsted.
Alarmen havde lydt fra Dalbo i Grindsted, hvor beboeren i huset havde konstateret ild i tumbleren, som det dog var lykkedes ham at få slæbt ud i indkørslen.
Her var han gået i gang med at slukke ilden med en pulverslukker, da brandvæsenet nåede frem. Dermed kunne de lokale brandfolk nøjes med efterslukning og ventilering af huset, så røgen kom ud.
En ambulance blev desuden kaldt til stedet for at tjekke beboeren for røgforgiftning.
På Netavisen Grindsted kan du se flere billeder fra episoden.