Hvorfor skal en gang have en bestemt bredde? Hvor meget isolering giver egentlig mening? Og behøver alle boliger at opfylde de samme krav til tilgængelighed?
I Travbyen i Billund er man gået i gang med at stille nogle af de spørgsmål, som man normalt ikke behøver stille, når et nyt hus skal tegnes. Resultatet bliver Det Rebelske Rækkehus.
Og hvis man spørger Trine Søndergaard Dahl, der som Project Manager indenfor KIRKBIs Real Estate arbejder med forsøgsbyggerierne i Travbyen, er hele pointen netop at udfordre både lovgivning og byggeriets mangeårige vaner.
– Vi sagde: Hvis vi skal nytænke, hvad er det så, der står i vejen for, at vi kan komme længere? Det er lovgivning. Det er vanetænkning. Det er den måde, vi bygger på, fortæller hun.
Skrællede løget
Det Rebelske Rækkehus er ikke det første forsøg i Travbyen. Her arbejdes blandt andet også med Lerhuset, og erfaringerne fra de forskellige byggerier skal bruges til at blive klogere på, hvordan man kan sænke byggeriets CO2- og ressourceaftryk.
Men med Det Rebelske Rækkehus ville holdet gå længere. Seks firmaer blev samlet omkring projektet, og ifølge Trine Søndergaard Dahl blev der brugt lang tid på at få alle til at kigge ud over den måde, man plejer at gøre tingene på.
Hun sammenligner processen med at skrælle et løg. Lag efter lag blev taget væk for at finde ind til, hvad der egentlig er nødvendigt i et hus.
Et hus i tre etager – men hvor langt kan man komme?
Et af de områder, projektet udfordrer, er kravene til tilgængelighed. Det Rebelske Rækkehus er i tre etager, og Trine Søndergaard Dahl stiller blandt andet spørgsmål ved meningen i at gøre stueetagen tilgængelig, hvis en beboer med nedsat mobilitet alligevel ikke kan komme rundt i resten af boligen.
– Du kan komme ind lige i stueetagen. Hvor fedt er det? Du kan jo ikke bo der alligevel, siger hun.
Derfor har projektet arbejdet med løsninger, som udfordrer de almindelige krav.
– Vi har prøvet at udfordre det og gå på kompromis, kan man sige, ved at lave noget, der ikke er lovligt, siger hun.
Det betyder dog ikke, at huset bare bliver opført uden myndighedernes accept. Billund Kommune har som partner i projektet været med til at arbejde inden for rammerne og har givet de nødvendige tilladelser til forsøgsbyggeriet.
Hvor tyk behøver muren egentlig være?
Også energikravene bliver taget under behandling. I moderne byggeri bruges blandt andet store mængder isolering for at begrænse boligens varmetab. Men materialerne skal også fremstilles – og dét koster ressourcer og energi.
Derfor har holdet bag Det Rebelske Rækkehus regnet på, om gevinsten ved eksempelvis ekstra isolering altid står mål med det klimaaftryk, materialet selv medfører. Resultatet er blandt andet, at man nogle steder accepterer et lidt større varmetab for til gengæld at bruge færre materialer.
– Vi er inde og kigge på, hvor det ikke giver mening mere, forklarer Trine Søndergaard Dahl.
Også eksempelvis ruder, gangbredder og trapper er kommet under lup.
Forsøgene stopper ikke, når huset står færdigt
Og arbejdet med huset er ikke nødvendigvis færdigt, når de sidste håndværkere forlader byggepladsen. Forsøgsboligerne skal efter planen udlejes frem for at blive solgt. Dermed kan der fortsat måles og samles erfaringer fra husene, når der flytter mennesker ind i dem.
Hele idéen er altså ikke nødvendigvis, at fremtidens rækkehuse skal være kopier af Det Rebelske Rækkehus. Det skal først og fremmest gøre byggeriet klogere på, om nogle af de ting, man gør i dag, sker af en god grund – eller bare fordi sådan har man altid gjort.