Eksplosionsagtige brag ved boligkvarter i Billund

Et par gange på det seneste har beboere omkring Valmuen i det sydlige Billund oplevet ret så høje brag fra en nærliggende mark. Og i aftes skete det så igen.

Klokken 19.40 modtog Sydøstjyllands politi en anmeldelse om et eksplosionsagtigt brag fra nabolaget og nogle unge blev set løbe fra stedet.

Ifølge BillundOnlines oplysninger fulgte et vidne efter en af de unge, og forfølgelsen endte på en adresse på Lillevang, hvilket vidnet meddelte politiet. Men ordensmagten havde ingen ledige patruljer på dét tidspunkt, så der blev ikke gjort mere ved sagen i aftes.

Sydøstjyllands Politi melder dog at man i dag vil tage kontakt til vidnet og høre mere til sagen. Måske burde forældre på Lillevang lige tjekke med deres unge mennesker hvad de lavede i aftes?