En hjælpende hånd fra en frivillig


Samtidig med at Ældre Sagen i Billund har rundet de 1200 medlemmer, kan foreningen glæde sig over et nyt tiltag, som kun kan realiseres fordi der er rigtig mange frivillige tilknyttet foreningen.

Ældre Sagen er nemlig klar med en hjælpende hånd til folke- eller førtidspensionister, der skal have ordnet små praktiske gøremål i hjemmet. Det er en såkaldt “Værktøjskasse”, som eksempelvis at hænge billeder op, skifte elpærer eller sikringer, indstilling af TV, sætte havemøbler ud/ind eller andre små reparationer, der ikke kræver fagekspertise.

Derudover søsætter Ældre Sagen også “indkøbsvennen” som er et tilbud til ældre, der kan have problemer med selv at komme på indkøb i dagligvarebutikker, apotek, eller pengeinstitut. Her tilbyder Ældre Sagen at sende en frivillig med i den frivilliges personbil.