Ergin & co har Sydjyllands Bedste Pizzeria

Foto: Billund Photo


Det blev ikke til en førsteplads i den landsdækkende konkurrence, men derimod en umådelig flot placering som landets næstbedste pizzeria for Billund Pizza & Steakhouse. Kun overgået af Papa’s Pizza & Kebab House i Skørping.

Dermed blev det altså til en sejr i den sydjyske del af konkurrencen, hvor Ergin Yayan og resten af holdet i Hovedgaden snuppede en sikker førsteplads med 3252 stemmer – adskillige stemmer foran nummer to i den sydjyske placering, Konstantinobel i Vejle, der fik 772 stemmer.

Med 761 stemmer blev det til en ligeså fornem tredjeplads i det sydjyske til Ristorante Bellini i Billund.

De øvrige lokale pizzeriaer blev placeret som følger i den sydjyske konkurrence:
11. La Boheme, Grindsted – 64 stemmer
19. Cafe S, Billund – 41 stemmer
30. Stenovnspizza, Grindsted – 7 stemmer
39. Pizza House, Grindsted – 4 stemmer