Fire tyverier på Pilestien ved Lalandia på én nat

Tyve har natten mellem søndag og mandag været på spil flere steder på Pilestien ved Lalandia i Billund.

I et feriehus har der været indbrud, hvor der er stjålet tasker og personlige papirer.

Derudover har tre personbiler på Pilestien været udsat for tyveri i tidsrummet fra søndag klokken 20 til mandag klokken 9.50. Fra bilerne er der blandt andet stjålet personlige papirer, nøgler, briller og småmønter.

Sydøstjyllands Politi har dermed modtaget anmeldelser om fire tyverier fra samme område i løbet af natten.