Fornem opbakning til genåbningen af lokal DN-afdeling

Knap 40 personer mødte op til gårsdagens stiftende generalforsamling hos Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Billund Kommune.

De fik først et ord med på vejen af Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsident Sebastian Jonshøj, der fortalte lidt om organisationen og DNs arbejde. Foreningen har omkring 135.000 medlemmer på landsplan og 1500 faste frivillige. Og nu er der altså efter små 8 års fravær igen en lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening i Billund kommune.

Det skriver Netavisen Grindsted.

Ved mødet blev der valgt en afdelingsbestyrelse til DN Billund. Den ser således ud:

Anders Svensson – valgt for 3 år
Britta Felbøl – valgt for 3 år
Henning Sørensen – valgt for 2 år
Karsten Madsen – valgt for 2 år
Jens Elbech – valgt for 1 år
Kurt Zirblad – valgt for 1 år
Lars Pedersen – valgt som suppleant