Gravemaskine på næsen ved LEGO House
Fredag formiddag under byggeriet på LEGO House i Billund, tager en gravemaskine sig en tur på næsen, under arbejdet med at fylde grus rundt om kældermurene – alt i mens BillundOnline var til stede.
Gravemaskinen fik med fuldt lastet skov overbalance, og tordnede i spunsvæggen med et hult drøn. Til alt held fik maskinføreren hurtigt fat i gelænderet på gravemaskinen og kom ikke til skade. Kort tid efter kunne han med maskinens egen hjælp komme på vandret kurs igen, og komme ud og besigtige skaderne.