Indbrud faldet drastisk under corona

Bureaufoto


Indbrudstyvene i Billund kommune har holdt særdeles lav profil, mens det meste af Danmark var lukket ned grundet corona.

Ifølge spritnye tal fra Danmarks Statistik er der blot anmeldt 5 indbrud i private boliger i hele Billund kommune i 2. kvartal af 2020.

Det skal ses i lyset af, at der i 2. kvartal sidste år blev anmeldt 19 indbrud og året før igen 24 indbrud i private boliger.

På landsplan er antallet af indbrud i 2. kvartal i år faldet med 43 pct i forhold til samme periode i 2019.