Der var rigtig mange nye ansigter til årets Skt Hans i Billund Anlæg. Således havde rigtig mange internationale familier fundet vej til Anlægget for at se på det der mærkelige “bonfire” med en brændende heks.
Flere benyttede lejligheden til at filme dette mærkelige danske fænomen, for behørigt at kunne dokumentere det overfor familien i hjemlandet.
Ved årets Skt Hans arrangement blev der endda også sunget både på dansk og engelsk.
6-årige Sofie Bülow Nørmark havde selv lavet sin lille heks, som blev brændt af sammen med den store i toppen af bålet.
Årets båltaler var programchef ved Capital of Children, Mette Højborg.