Når starten går til det første klovneløb i Billund kommune den 7. juni, bliver det også Danmarks 3. største. Som det ser ud lige nu med tilmeldingerne, bliver løbet i Hejnsvig altså det 3. største ud af 49 steder arrangementet bliver afholdt.
Al overskuddet fra dagen går til Danske Hospitalsklovne, hvor der er lagt op til en begivenhedsrig dag for børn og barnlige sjæle. Der er ingen grænser for den godhed arrangementet har mødt både i og udenfor Billund kommune, lyder det fra en af arrangørerne Rie Køppen.
Men de små klovne vil mere end det.
Nogle af de frivillige bag arrangementet har dannet en forening ” De små klovne” som arbejder både før, under og efter løbet. Det vil med andre ord sige, at godheden og hjælpsomheden fortsætter og frivilligt hjælp fortsat er hjerteligt velkomment.
Hvad er foreningens formål og vision?
Vi vil fortsætte med at tænke i velgørenhed, primært for hospitalsklovnene, men vi er også åbne for nye ideer og tiltag, fortæller Rie Køppen.
Det er vigtigt at vi arbejder videre mod endnu et klovneløb og derfor er ideer til hvordan vi fortsat kan samle penge ind, primært til Danske Hospitalsklovne stadig mere end velkomment, lyder det fra Rie Køppen.
Vi kan godt bruge frivillige ”hæklekoner” med gode ideer, og vi leverer gerne materialerne, til de kreative hænder med kreative ideer. Ligesom donationer som pengegaver er kærkommen, så vi kan skabe et godt fundament og fortsat bidrage til velgørenhed i Billund kommune og til Danske Hospitalsklovne slutter Rie Køppen.
Hvis du er nysgerrig og ønsker at vide mere om De små klovne, kan de følges på Facebook her: facebook.com/desmaaklovne