Forestil dig, at der bliver bygget en ny cykelsti i dit lokalområde. Den er bare lidt længere, lidt mere kringlet og ikke den vej, du normalt ville tage. Hvad gør du så?
Mange vælger den hurtigste og mest direkte rute.
Det er præcis den udfordring, vi står med i en sag i Billund. Her er der afsat penge til en cykelsti langs nogle kommunale veje. Men lokalt peger man på en anden løsning: en kortere og mere direkte cykelsti langs hovedvejen.
Den løsning vil både være billigere og få flere til at hoppe på cyklen. Alligevel risikerer den ikke at blive til noget. Hvorfor? Fordi reglerne er for stive, og fordi staten ikke har prioriteret strækningen.
Det er svært at forklare for almindelige mennesker.
For hvad er egentlig vigtigst: At pengene bliver brugt præcis, som de oprindeligt var tænkt på et stykke papir, eller at vi finder den løsning, der fungerer bedst i virkeligheden?
For mig er svaret enkelt.
Vi skal selvfølgelig vælge den løsning, som flest får glæde af. En cykelsti skal ikke bare eksistere, den skal bruges. Og hvis den bliver længere og mindre praktisk, så risikerer man, at folk vælger den fra. Så mister vi både effekten og trafiksikkerheden.
Derfor har jeg spurgt ministeren, om det ikke burde være muligt at tænke lidt mere fleksibelt. Kan man bruge de samme penge på en bedre løsning, hvis kommunen er klar til at bidrage?
Vi har brug for mindre bureaukrati og mere sund fornuft.
Når lokale kender deres område bedst og peger på en løsning, der både er billigere, kortere og samlet set bedre for trafiksikkerheden, så skal vi lytte. Ellers risikerer vi at bruge penge på noget, som ikke virker efter hensigten.
Det skylder vi både borgerne og vores fælles økonomi.
Lad os nu bygge cykelstier, som folk faktisk har lyst til at bruge.
Venlig hilsen
Ulrik Knudsen, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, valgt i Sydjylland
