Hvis man kigger på projektet Hejnsvig skole, så kan vi godt forstå at nogle har hevet sig i hårene gennem årene og været nervøse for hvor det ville ende. Øgede priser har gjort, at projektet har været udskudt i et år, og gennem de sidste år, har den løbende været gennem kommunalbestyrelsen, da udgiftsrammen forsatte i den negative retning.
Men vi har fra Socialdemokratisk side været stålfaste på, at Hejnsvig skole skulle opføres så tæt på det oprindelige projekt som muligt, hvilket er blevet realiteten efter budgetforøgelsen, så det endelige resultat er tæt på de 100 mio. kr.
Men samtidig skal vi også være ansvarlig, og derfor har vi været med til at finde besparelser for ca. 2,1 mio. kr. Men det drejer sig primært om udenomsarealerne, og dermed ikke noget der forringer skolens funktion eller læringsmiljø.
Det er vigtigt, at vi får en skole der har de faciliteter der gør, at det understøtter de indsatser vi har i gang i på kommuneplan. F.eks. Playful Learning.
Vi vil gerne, at vi står samlet som en kommune, og at når vi siger, at vi vil vores landsbyer, så mener vi det. Vi vil de stærke landsbyer, og en stærk skole er alfa og omega for øget bosætning i området.
Nu kan Hejnsvig endelig kigge fremad og vente på det første spadestik, med udsigt til at der om nogle år, vil stå en topmoderne folkeskole.
Det har været en lang proces, med mange bump på vejen, men nu begynder vi at kan skimte målstregen.
Stort tillykke til Hejnsvig
På vegne af
Socialdemokratiet Billund kommune
Brian Nissen, Gruppeformand Socialdemokratiet