Laveste ledighedsprocent i mere end et år i Billund Kommune


Selvom Covid-19-krisen har været hård ved mange brancher, og en del forretninger har måttet dreje nøglen om rundt om i landet, så er det faktisk ikke, fordi antallet af fuldtidsledige er stukket helt af mod skyerne, som mange ellers frygtede, da krisen indtraf.

I juli måned var der – ifølge dugfriske tal fra Danmarks Statistik – 2,1 % fuldtidsledige i Billund Kommune, hvilket er den laveste procentsats i mere end et år.

I februar 2020 – altså måneden inden Covid-19 for alvor kom til Danmark og lukkede landet ned – var der 3,1 % fuldtidsledige i Billund kommune.

Med andre ord er andelen af ledige i kommunen altså lavere nu end lige inden Covid-19-krisen.

I løbet af krisen har den højeste ledighedsprocent i kommunen været 4,5, hvilket var tilfældet for februar i indeværende år.

Det er a-kasse-guiden.dk, der har analyseret tallene, og her er man nået frem til, at de mange beskæftigede i høj grad også skyldes, at mange ledige fandt job som eksempelvis podere under coronaen. Netop disse er snart på vej ud i arbejdsløshed igen, medmindre de finder frem til de mange jobs arbejdsgiverne melder der er at få.