Lions Club Billund-Grindsted uddeler ekstraordinære donationer til lokale ildsjæle

Lions Club Billund-Grindsted har netop afsluttet årets ansøgningsrunde til de ekstraordinære donationer – og interessen har været stor. Klubben havde i år 55.000 kroner til rådighed og har udvalgt en række lokale foreninger og initiativer, der får del i midlerne.

Følgende modtager støtte:

  • Red Barnets lokalforening Billund
  • Vennekredsen ved Sydtoftens Plejecenter
  • Ældresagen i Billund/Grindsted
  • Billund Plejehjems Venner
  • Kommunens Lykkeliga-hold
  • Café Jydepotten

– Det er en fornøjelse at kunne støtte lokale ildsjæle, som gør en konkret forskel i hverdagen for andre. Det er netop den slags fællesskaber, Lions gerne vil være med til at styrke, lyder det fra klubben.

Lions Club Billund-Grindsted takker samtidig alle ansøgere for deres store engagement i lokalsamfundet og glæder sig over at kunne bidrage til projekter, der gør en positiv forskel for både børn, ældre og fællesskabet i Billund og Grindsted.