Sydbank Walk & Run vender tilbage i 2024 – den melding kan arrangørerne i Grindsted Motion og Sydbank give efter et evalueringsmøde.
Igen i år blev arrangementet en succes med mange glade deltagere i alle aldre. Grindsted Motion er dog rigtig ærlig over, at der blev givet forkert instruktion til løberne på halvmaratonen, så nogle af løberne fik en ekstra tur på et par kilometer.
– Det må bare ikke ske, men vi ved, hvor det gik galt, så vi kan rette op og sikre os, at det ikke sker en anden gang, siger formand for Grindsted Motion, Poul Lund Mikkelsen i en kommentar.
Dagen blev alligevel festlig med mange folk på torvet i Grindsted midtby, og håbet er at ligeså mange vil være med igen, når arrangementet gentages i 2024.