Naturtræning på Naturens Dag

Foto: Jan Anker


Når Naturens Dag løber af stabelen på søndag, vil det også være muligt at komme på en god gang træning i naturen.

Det er Anne-Mette Guldager Iversen og Marianne Anker – begge fra Billund – der står bag Naturtræningen, hvor hele kroppen trænes ved at lave sjove og spændende aktiviteter, som hele familien kan være med til.

– Forskere er enige om, at ved at være aktiv i naturen stimulerer du hjernen og mærker livsglæde. Du bruger alle dine sanser og udfordrer din balance. Gennem leg og bevægelse vil vi få rørt hele kroppen. Den mentale del har vi også fokus på med blandt andet huskelege. Alle aldre er velkomne, skriver de to kvinder i invitationen.

Mødestedet er ved Billund Idrætscenter søndag kl. 10.30 og du kan læse mere om arrangementet her.