Efter valget i uge 5 er der nu sat navne på 11 nye medlemmer af Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune. Det sidste, og 12. medlem er udpeget af kommunalbestyrelsen, som har valgt Majbritt Rasmussen fra Venstre.
Rådet holdt sit første møde den 16. februar, hvor der også blev fordelt roller. Her blev Karsten Westergård valgt som ny formand, mens den tidligere formand, Anette Grønholt Andersen, fortsætter i rådet som næstformand.
– Jeg er glad for at være blevet genvalgt til Kultur- og Fritidsrådet, og jeg er taknemmelig for, at de øvrige rådsmedlemmer har valgt mig som ny formand. Jeg vil også gerne sige tak til Anette for hendes store indsats som formand. Nu skal vi i arbejdstøjet, så vi i rådet sammen kan sikre, at alle borgere i Billund Kommune har gode muligheder for at være en del af et aktivt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv med stærke fællesskaber, siger Karsten Westergård.
Kultur- og Fritidsrådet arbejder med sager på hele kultur- og fritidsområdet og kommer med forslag til både politiske og administrative initiativer. Derudover behandler rådet ansøgninger til udviklingspuljen samt puljen til kurser og uddannelse.
Rådet kan også blive hørt i forbindelse med politiske initiativer, der har eller kan få betydning for kommunens mange kultur- og fritidsaktører.
Med konstitueringen på plads er rådet altså klar til at trække i arbejdstøjet og sætte retning for kultur- og fritidslivet i hele kommunen.
Medlemmer af Kultur- og Fritidsrådet 2026-2029
Idrætsområdet:
- Bret Ryan Schafbuch, Billund.
- Jesper Lindstrøm Bech, Grindsted.
- Karsten Sand Westergård Hansen, Grindsted. (Formand)
Kulturområdet:
- Anette Grønholt Andersen, Filskov. (Næstformand)
- Sujitha S. Sasikumar, Grindsted.
Aftenskoleområdet:
- Karin Pedersen, Billund.
- Svein Arild Johannesen, Sdr. Omme.
Spejdere og uniformerede korps:
- Hanne Lorenz, Grindsted.
- René Offer Eriksen, Hejnsvig.
Øvrige foreninger:
- Mathias Elmer Hartmann, Billund.
Selvorganiserede kultur- og fritidsaktører:
- Ivan Kjær, Sdr. Omme.
Udpeget af kommunalbestyrelsen:
- Majbritt Rasmussen, Venstre.



