Der var både eftertanke og debat, da Grene Menighedsråd i går sidst på dagen inviterede til paneldebat i Billund Centret under overskriften: Hvilke værdier er fundamentet for Billund – og hvordan kan kirke, kommune og lokalsamfund blive endnu bedre sammen?
I panelet sad borgmester Stephanie Storbank, direktør Karin Hindkjær fra Ole Kirk’s Fond, erhvervsmand Christian Sørensen og Søren Byskov fra Museum Vest – med provst Peter Fredensborg som en central stemme fra kirken.
Borgmester Stephanie Storbank lagde ikke skjul på sin begejstring for kommunen:
– Vi har noget fuldstændig unikt her, som vi skal værne om, men også blive ved med at dyrke, lød det fra borgmesteren, der beskrev Billund som “en landsby med store armbevægelser” – ekstremt international og samtidig lokalt forankret. Diversiteten er en styrke, men også en kompleksitet, der kræver opmærksomhed.
Peter Fredensborg pegede på det samme internationale udsyn:
– Vi ser os selv som en forstad til Paris og Milano – det tager kun to en halv time at komme dertil.
Samtidig mindede han om, at omkring hver femte borger i Billund har international baggrund. Spørgsmålet er derfor: Hvad binder os sammen?
Karin Hindkjær tog fat i historien og arven fra LEGOs grundlægger. Hun beskrev Ole Kirk Christiansen som både entreprenør og medmenneske – en mand med gåpåmod, som genopbyggede efter brand, men også tog lærlinge ind i sit eget hjem og gav dem et livsfundament.
– Der har været et hjerte for medmenneskene, lød det.
Hun fremhævede også det særlige ved Billund: Et globalt lokalsamfund, hvor en brasiliansk familie kan stå i Brugsen side om side med en ægte, lokal billunder. Og så naturligvis positionen som Børnenes Hovedstad – noget, der præger både byens dynamik og menneskesyn.
Christian Sørensen, der har arbejdet globalt i over 40 år, talte om vigtigheden af at forstå kulturer og sende de rette signaler. Billunds erhvervsliv har udviklet sig hurtigt, men har samtidig formået at bevare sin identitet.
Spørgsmålet er, hvordan man fastholder både vækst og kvalitet – og samtidig et inkluderende samfund.
Her blev frivilligheden et centralt tema.
Stephanie Storbank erkendte, at det faktisk er sværere at finde frivillige i Billund by end i de mindre lokalsamfund.
– Måske har man været vant til, at hvis man havde brug for noget, så gik man et sted hen – og så skete tingene, lød det fra Storbank.
I de små samfund ved man, at hvis noget skal ske, må man selv møde op med skovlen. Den iværksætterånd skal også styrkes i Billund by, lød det.
Kirken fyldte naturligt meget i debatten. Stephanie Storbank pegede på kirken som en oplagt indgang til fællesskaber – især for internationale tilflyttere:
– Du kan rejse til hvilket som helst land og gå ind i en kirke og blive en del af fællesskabet, konstaterede borgmesteren, mens Peter Fredensborg gjorde det jordnært:
– Det kan være så simpelt som at slå dørene op og bestille tre stykker smørrebrød, så kommer der 80-90 mænd, sagde Fredensborg med henvisning til Herreværelset, hvor rigtig mange af byens mænd mødes til socialt samvær og foredrag.
Men provsten stillede også spørgsmålet, om den høje hastighed i samfundet presser foreninger og fællesskaber?
Her mente borgmesteren, at der måske er en modbevægelse på vej. Efter år med individualisering og coronanedlukning ser vi igen en lyst til at være sammen. Udfordringen er at gøre det lettere at være frivillig – uden at forpligte sig for et helt år ad gangen.
Søren Byskov fremhævede kirken som et sted, hvor man også er velkommen med sin tvivl, og netop dén rummelighed kan bruges til at bygge fællesskaber.
Karin Hindkjær satte det hele ind i en større ramme: I en verden præget af uro og hurtige forandringer bliver behovet for kontinuitet, tradition og lokale fællesskaber endnu vigtigere.
Hvis der var én rød tråd gennem aftenen, var det netop fællesskabet. Billund er både global og lokal. Hurtig og traditionsbunden. Ambitiøs og jordnær. Og måske er fundamentet ikke én enkelt værdi, men kombinationen af entreprenørånd, medmenneskelighed, internationalt udsyn og viljen til selv at tage fat.
Spørgsmålet, som blev hængende i luften, var derfor ikke kun: Hvad binder os sammen? Men også: Hvem møder op med skovlen næste gang?