Politi med nyt om årsagen til trafikuheld ved Nollund

Det var tilsyneladende den skarpe vintersol, der var årsagen til lørdagens trafikuheld ved Nollund.

Ifølge politiet har den 37-årige mand fra Rødding, der ramte anden bil, forklaret at han blev blændet af den lave sol, og derfor overså krydset ved Juellingsholmsvej.

Her ramte han en anden bil ført af en 29-årig kvinde fra Hejnsvig – begge parter slap dog uden alvorlige personskader.