I tidsrummet mellem søndag og torsdag har der været ubudne gæster i en villa i Grindsted.
Tyvene kom ind i villaen i Engsøparken gennem et af husets vinduer, men umiddelbart har politiet ingen meldinger om hvad der er stjålet fra adressen.
En af Sydøstjyllands Politis patruljer fattede i går mistanke til en bilist på Tingvejen ved Grindsted. Bilisten blev standset og her blev det konstateret, at han kørte i påvirket tilstand.
Der er tale om en 29-årig mand fra Jelling, der nu er sigtet.



