Politirapporten: Ung butikstyv, traktor stjålet og ulovlig kørsel med trailer

En 16-årig pige blev lørdag aften snuppet som butikstyv i Meny i Sdr. Omme.

Pigen havde gemt varer for samlet 1200 kroner i en plasticpose i en kurv, og gik gennem kasselinjen uden at betale.

Tyveriet blev dog opdaget af personalet, der fik den 16-årige pige standset og politiet blev tilkaldt.

Samtidig kom den sociale bagvagt fra kommunen ind over sagen på grund af tyvens unge alder.

 

Fra en ejendom på Vilhelmsmindevej mellem Filskov og Sdr. Omme er der stjålet en gammel Massey Ferguson traktor. Den røde traktor fra 1977 er stjålet mellem torsdag og fredag i sidste uge fra en åben hal på adressen.

Traktoren har nummerpladerne DR 85 84 og politiet hører meget gerne fra folk, der har set den stjålne traktor et sted.

Fra adressen på Vilhelmsmindevej er der desuden stålet en buskrydder af mærket Stihl.

 

Det er uvist hvad en 19-årig mand fra Holsted skulle bruge en trailer til midt og natten i Sdr. Omme-området.

Men i hvert fald blev den unge mand natten til søndag standset i bil påspændt trailer på Simmelbrovej – en trailer han ikke havde kørekort til at have på bilen.

Det blev han sigtet for, melder Sydøstjyllands Politi.