Omfattende hærværk på BillundSkolen

Ukendte hærværksmænd gik i weekenden balalajka på ruderne på BillundSkolen på Kærvej i Billund.

Hele 11 ruder og en glasdør blev offer for ødelæggelserne, der fandt sted henover lørdagen – formentlig lørdag aften, er meldingen. I samme tidsrum blev der også smadret en rude i en privat bolig på Søndermarksvej tæt på skolen.

BillundSkolen har overvågning flere steder på udearealerne, så nu skal det kigges igennem for at identificere gerningspersonerne.