Rasmus og Emilie er fundet igen – genforenet med familierne i nat


EB.DK erfarer: Den 15-årige Rasmus Bridstrup fra Filskov og kæresten, 14-årige Emilie Andersen, er nu fundet efter en uge i god behold.

– De er blevet genforenet med deres familier i nat, oplyser vagtchef Claus Skovgaard fra Syd og Sønderjyllands Politi til eb.dk

En jæger fandt dem sent lørdag aften, hvor de unge mennesker havde slået lejr i en skov omkring Tønder..

Lene Bridstrup siger til Ekstra Bladet tidligt søndag morgen, at Rasmus har det godt.

– Han sover nu. Vi har slet ikke fået snakket endnu. Det må komme senere. Men det er korrekt, at de har boet inde i skoven og efter alt at dømme har klaret sig selv, Rasmus’ mor til eb.dk.

Har det godt
– De unge havde det godt. Der var ikke noget, der umiddelbart tydede på, at de selv ville melde sig, siger vagtchefen til eb.dk.

Jægeren fandt helt tilfældigt de unge mennesker i deres teltlejr og han kom omgående til at tænke på efterlysningen.

– Han kontaktede derfor politiet, oplyser Claus Skovgaard til eb.dk

Kilde eb.dk