Regnen giver trafikale udfordringer


Der er faldet en del nedbør i lokalområdet, og det får Billund kommune til at opfordre trafikanterne til at køre forsigtigt. Der ligger nemlig en del vand på vejene.

– Selvom vores vejfolk gør alt, hvad de kan for at nå rundt i hele kommunen for at sætte skilte op og spule de rør, der er tilstoppet, kan en større mængde vand på vejene give udfordringer, når du bevæger dig ud på vejene. Så pas godt på dig selv og andre, som du møder på din vej, siger Christian Iversen, der er afdelingsleder for Park & Vej i Billund Kommune.