Kong Frederik 10. nye bog, Kongeord, er blevet et sandt hit i befolkningen. Boghandlerne melder alt udsolgt, og de venter med længsel på en ny sending bøger ankommer frisk fra tryk.
Men også på bibliotekerne landet over, kan danskernes interesse for deres nye konges fortælling mærkes. Således også her i kommunen:
– Vi har her torsdag middag 53 reservationer på Kongeord på bibliotekerne i Billund kommune, siger bibliotekar ved Billund Bibliotekerne, Mette Hundebøll. Ifølge hende lå der allerede to døgn efter Kongeord udkom hele 40 reservationer på den nye bog.
Mette Hundebøll har aldrig oplevet noget lignende – og da slet ikke omkring en bog, de ikke engang har modtaget på det lokale bibliotek endnu.
– Vi håbede vi ville få bogen i denne uge, men det sker ikke alligevel, så vi ved ikke hvornår vi får bogen og kan opfylde den første reservation, siger Mette Hundebøll.