Det blev en særdeles velbesøgt Julemesse i MAGION i den forgangne weekend. Meldingen er at mere end 6100 gæster var på besøg i hallerne over de to dage.
Mens gæsterne kom lidt i klumper om lørdagen, så kom de mere i en lind strøm til søndagsudgaven af messen.
Arrangør for Julemessen i Grindsted, Johnny Hansen, fortæller til Netavisen Grindsted at han er rigtig godt tilfreds med opbakningen til årets julemesse og tilbagemeldingen fra flere af udstillerne var da også at de helt sikkert er klar igen til næste år.
Samtlige 65 stande var udsolgt.