Skulpturstien i Billund gravet op


Etableringen af en kloakrørledning har betydet, at en del af Skulpturstien i Billund er blevet gravet op.

Det er Billund Vand, der har hyret Hejnsvig Maskinstation til at foretage arbejdet, der består i at etablere en ny kloakledning fra svømmebadsgrunden, langs Skulpturstien og ind over Hotel LEGOLANDs grund frem til det nye hotel, der er under opførelse på Aastvej.

Dermed er strækningen fra Billund Svømmebad og ud til Hotel Propellen på Nordmarksvej ikke farbar i den kommende tid.

Arbejdet forventes at stå på i 3-4 uger.