Smykker, parfumer og kontanter stjålet ved indbrud

En villa på toften i Filskov havde ubudne gæster natten til i går.

Takket være videoovervågning i nærområdet kan Sydøstjylland Politi indskrænke gerningstidsrummet til at være mellem kl. 3 og 4.20 tirsdag morgen.

Her er tyvene kommet ind i villaen ved at knuse en rude og derefter har man rakt hånden ind for at åbne vinduet.

Ved indbruddet i den 77-årige kvindes hus er der stjålet diverse smykker og parfumer samt et ukendt beløb i kontanter.